Posted by on 15. januar 2019

Højtiderne har betydning for folk, der bor i Søparken. Det slog beboere fast under udarbejdelsen af Boligsocial Helhedsplan for 2017-2021. Højtiderne skal danne ramme for positive møder mellem mange naboer på relativt få kvadratmeter og bidrage til glædesstunder og øget kendskab til hinandens traditioner.

Det er typisk afdelingsbestyrelser, der står for julearrangementer i almene boligområder. I Søparken var det dog en gruppe beboere, som i 2018 stod bag julearrangementet. Fællesfejringen af jul en decemberdag i Søparken lod sig gøre, fordi der var beboere, der eksplicit ønskede sig den, og fordi der var tilstrækkeligt med folk, der lagde frivillige ressourcer i planlægning og gennemførelse. Afdelingsbestyrelsen bevilligede en sum penge og brug af fælleslokalet til formålet.

I tråd med ånden i tidens boligsociale helhedsplaner, der lægger vægt på øget kompetenceudvikling og medborgerskab, var julen i Søparken i 2018 i hænderne på menige beboere og præget af forskellige tilhørsforhold til julen. I højere grad end tidligere er det opgaven for boligsociale medarbejdere at hjælpe planerne på vej, sådan at beboerne øger deres initiativ, handlekraft og samskabelse med aktører omkring dem. Med et mangfoldigt engagement i de opgaver, som beboerne ønsker at få løftet, øges bæredygtigheden af det sociale liv i afdelingen, så det ikke afhænger af om der findes en helhedsplan eller ressourcer i afdelingsbestyrelsen. Julen skaber glæde og nye fællesskaber

Wafai begrunder sit engagement i julefesten med en lyst til at videreføre sin egen begejstring for jul til børn, der måske ikke fejrer den derhjemme. ”Jeg ELSKER julen. Særligt som barn. Jeg vil gerne have, at børn, fra familier der måske ikke fejrer jul, oplever den stemning, som jeg husker fra skoletiden med juleklip og øget hygge. Efter flere dage med koordinering, indkøb, fest og oprydning, så var jeg træt i 2 dage, men det var sjovt alligevel” siger Wafai.

Jenny, der blev inviteret ind i arrangørgruppen af en nabo fik anledning til at pynte juletræ. En opgave, der i hendes familie nu er overgået til yngre generationer. Træet i fælleshuset er stort og kræver flere hænder. ”Jeg elsker at pynte juletræ”, siger Jenny. ”Det var så hyggeligt, både at pynte og forberede festen, og at samles med beboere, som man ellers ikke lige ses med”.

Juledekorationen var i centrum for Taghrid. I hendes familie er det en del af decemberhyggen at lave dekorationen sammen. ”Det gør mine børnebørn glade og så bliver jeg glad”, siger Taghrid. Taghrid fejrede ikke juelaften, men hendes børn i 30erne og deres børn mødtes for at spille bingo og pakkeleg, som de gør hver juleaften. ”Jeg indgik også i arrangørgruppen for julearrangementet i Søparken, fordi jeg prøver at holde mig så aktiv som mulig. Jeg har også tænkt på, at jeg måske skal engagere mig i frivilligt i Røde Kors genbrugsarbejde et par timer om ugen. Indtil jeg blev syg arbejdede jeg nogle år på Røde Kors lager. Det var jeg rigtig glad for”, siger Taghrid.

Det er forhåbningen, at energien fra de fælles oplevelser i Søparken spreder sig til andre arrangementer og projekter. En del af de sammen mennesker, som stod bag julearrangementet inviterede også Søparkens beboere til eidarrangement.

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*


%d bloggers like this: