Posted by on 22. januar 2016

20160120_152409Nyt integrationstiltag skal få flygtninge ind i foreningslivet. Projektet er et samarbejde mellem Køge Boldklub, Center for Dansk og Integration og Helhedsplanen og skal hjælpe nytilkomne med at finde vej ind i foreningslivet og herigennem skabe bedre integration.

Fodbolden skal være omdrejningspunktet for integrationsindsatsen, og Køge Boldklub regner med, at der vil være ca. 20 spillere, som møder op regelmæssigt. ”Men skulle der komme flere, så opretter vi da bare et hold mere”, skynder Unge-sportschef, Jan Petersen, at tilføje

Der er træning to gange om ugen, onsdag og fredag, og spillerne skal selv være med til at bestemme formen, forklarer Jan. ”Om vi skal tilrettelægge rigtig fodboldtræning, eller om det mere skal være hyggebold, ved vi ikke endnu. Det skal spillerne selv afgøre. Men der er da flere, som allerede har spurgt, om ikke de kan komme til at træne på et hold med danskere”.

Integration går begge veje

I Køge boldklub er der integration på fodboldbanenLige nu foregår træningen på en blanding af dansk og engelsk suppleret med lidt tolkning blandt spillerne selv. Men meningen er, at det hele skal foregå på dansk. På den måde kommer træningen også til at udvikle spillernes danskkundskaber og sætte skub i integrationen. Men integrationen går begge veje, forklarer jan. ”Vi skal til at lære, hvordan vi håndterer træningen med denne gruppe. Det går ikke af sig selv, og det er ligeså nyt for os, som for dem”.

Selvom Køge Boldklub kommer til at stå for det meste, ser sekretariatsleder i Helhedsplanen, Rami Panduro Zouzou, flere områder, hvor Helhedsplanen kan bidrage. ”Vi har jo såkaldte streetagenter til at køre streetsoccer i alle fire af vores boligkvarterer. Jeg forestiller mig, at de sagtens kan gå ind og assistere med træningen. De fleste af dem har også anden etnisk baggrund og kan måske afhjælpe sproglige og kulturelle kløfter”, siger han og tilføjer: ”vi stiller naturligvis også gerne op til en venskabskamp eller to, og det vil være oplagt at invitere vore nye medborgere med til streetsoccer turneringer”.

Se mere på Køge Boldklubs facebook side.

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*


%d bloggers like this: