Posted by on 29. september 2017

Der var høj sol og et stort udbud af aktiviteter, da Ungefestival løb af stablen d. 16. september. Det er andet år, at unge i Køge får mulighed for at dukke op i Lovparken og møde aktører med interessante fritidstilbud. Ungefestival er samtidig et sted, hvor lokale unge kan komme til udtryk med ting, de laver til hverdag. F.eks. var der flere bands med tilhørsforhold på Musikskolen, Gymnasiet og tapperiet. DJ Gonzalez fra Ellemarken var også repræsenteret.

Bag Ungefestivalen står, sammen med Helhedsplanen, Køge Boldklub i vores Get2Sport-samarbejde samt Tapperiet og Køge Kommune. Initiativet er en udløber af Street Party, der et par år fra 2012 var en stor begivenhed på Tapperiet, og som efterfølgende kort kom til at hedde Gadebrag. Således er der efterhånden oparbejdet en tradition for at samle unge med forskellige interesser, fra forskellige steder i byen til en stor variation af aktiviteter. I år dukkede 200 gæster op, og der var god spredning på alder, køn, etnicitet og interesser.
Aktiviteterne, som de unge kunne stifte bekendtskab med var blandt andet: pizzabagning, slagline, skak, skate, bordtennis, dans og volley. Derudover en række sjove konkurrencer i hula hop, find en konferencier, gå længst tid på slagline mv. Nordisk Film Biografer Køge havde velvilligt doneret en række biografbilletter til vinderne.

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*


%d bloggers like this: