[wptabsy]
[tab icon=”fa-tags”]Baggrund[/tab]

[tab icon=”fa-tags”]Formål[/tab]

[tab icon=”fa-tags”]Målgruppe[/tab]

[tab icon=”fa-tags”]Målsætning[/tab]

[tab icon=”fa-tags”]Metode[/tab]

[tab icon=”fa-tags”]Forankring[/tab]

[tab icon=”fa-tags”]Ansvarlig[/tab]

[tabcontent]

Baggrund

De fire områder er karakteriseret ved, på en række parametre, at være mere socialt udfordret end Køge Kommune i øvrigt.  I boligområderne er andelen af unge mennesker højere end i Køge Kommune generelt. Cirka 40 procent af områdernes 5.219 beboere er under 25 år, og boligområderne er kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og mange beboere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Cirka 60 procent af beboerne har grundskole som højeste uddannelse, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune er 34 procent. Andelen af borgere på kontanthjælp i boligområderne er 25 procent og andelen af indvandrere og efterkommere er ca. 4 gange højere end i kommunen generelt. Desuden huser boligområderne en stor andel flygtninge fra bl.a. Irak, Iran, Libanon (statsløse palæstinensere) og Afghanistan (Særkørsel Dansk statistik 31.12.2005 samt 1.1.2010).  Konsekvensen af beboersammensætningen i de fire boligområder er, at mange børn vokser op i familier, hvor deres forældre ikke arbejder og i nogle tilfælde lider af PTSD. Derfor har nogle børn og unge en hverdag præget af fysiske, psykiske og sociale problemer. Børnene og de unge har ofte ingen tæt relation til rollemodeller, som kan vise, at selvforsørgelse er en væsentlig del af et godt voksenliv. Midtvejsevalueringen af pilotprojektet viste, at de deltagende drenge tillagde mentor en stor del af æren for, at de var kommet i gang med uddannelse og havde ændret deres negative livsstil.

Et citat fra en af drengene fra pilotprojektet udtrykte det således: ”Han har bakket mig op. Der er mange gange, hvor jeg har sagt – Jeg orker det ikke. Han har holdt mig fast og sagt, at jeg ikke skulle give op. Måske jeg ikke havde været på min uddannelse nu, hvis ikke han havde hjulpet mig. Han har været en stor hjælp” (Midtvejsevaluering 2014 – Interviewperson 9).

[/tabcontent]

[tabcontent]

Formål

Mentorprojektet ”Unge Mænd med Mål” er målrettet udsatte unge mænd i de fire almennyttige boligområder i Køge, der alle er del af den boligsociale helhedsplan. Projektet skal understøtte de unge mænd i deres valg af – og deltagelse på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Projektet skal bidrage til at den næste generation af voksne og forsørgere ikke står uden for arbejdsmarkedet, men deltager som aktive medborgere. Med projektet ønsker vi at skabe et tilbud til den enkelte unge om en tættere tilknytning til en voksen og dermed vejledning og støtte.  Mentoren er tæt på – i boligområdet, hvor den unge bor – og dennes funktion kan være varierende i forhold til den unges behov. Mentoren skal arbejde anerkendende og ressourcebaseret og være synlig og tilgængelig for den unge i området. Mentorens funktion kan spænde vidt lige fra at være en relevant sparringspartner for den unge i forhold til diverse udfordringer, hjælp til at komme op og af sted om morgenen, bidrage til et udvidet netværk med henblik på at den unge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet eller deltage ved relevante møder sammen med den unge.

Projektet er en videreudvikling og udbredelse af et eksisterende pilotprojekt af samme navn. Pilotprojektet har været funderet i området Hastrupparken, et af de fire boligområder i Helhedsplanen i Køge. Her har en lokalt forankret mentor understøttet 13 unge mennesker i at påbegynde og fastholde uddannelse og job. De gode erfaringer fra dette projekt ønskes udbredt til Helhedsplanens øvrige tre områder. Erfaringer fra pilotprojektet viser, at noget af det vigtigste ved mentorens rolle har været at fungere som en slags reserveforældre, der kan støtte de unge i dagligdagens udfordringer og samle dem op, når de mister motivationen og overblikket. I midtvejsevalueringen af pilotprojektet tilkendegiver de unge, at den foreløbige succes med mentorprojektet har været afhængig af mentors synlighed, tilgængelighed og vedholdende tillidsbaserede relationsarbejde lokalt i boligområdet. Det er derfor målsætningen, at mentorerne i det udvidede projekt på samme måde skal have mulighed for at opbygge en fortrolig relation til de unge mænd og mødes med dem ugentlig, lokalt i deres boligområde, hvor deres hverdagsliv udspiller sig.

Sekundære formål:

Sekundært vil projektet medvirke til, at de unge mænd, ”storebrorgruppen”, vil fungere som positive rollemodeller for den yngre drengegruppe i boligområderne, når de er i gang med uddannelse eller job og dette vil på længere sigt være med til at bryde fødekæden til de kriminelle miljøer.

Ved at flytte de unge fra lediggang eller manglende skolegang vil man på sigt også øge trygheden i boligområderne, idet de unge får et aktivt liv udenfor boligområdet.

[/tabcontent]

[tabcontent]

Målgruppe

Målgruppen for projektet er unge mænd bosat i de fire boligområder, Karlemosen, Hastrupparken, Ellemarken og Søparken. Projektet vil være målrettet aldersgruppen 16-25 år. Erfaringen fra pilotprojektet er, at nogle unge mænd +18 sumper hen, og dropper ud af, eller ikke påbegynder nogen ungdomsuddannelse, eller i værste tilfælde aldrig får afsluttet deres folkeskole. En årsag til dette er, at unge +18 har været sværere at nå i det kommunale system, da eksempelvis ungevejledningen er et frivilligt tilbud efter det 18. år, og at de unge over 18 derfor kun kommer i søgelyset, hvis de søger offentlig forsørgelse. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet vil projektet i udgangspunktet fokusere på at yde mentorhjælp til 40 unge mænd fordelt på de fire boligområder. I pilotprojektet havde mentor det første år omkring 10 unge som han så regelmæssigt. På baggrund heraf vurderes det, at mentorerne i hvert område vil kunne hjælpe minimum 10 unge. Der kan dog være forskel på, hvor let det er at skabe kontakt til de unge i de forskellige områder, hvorfor der i et område måske kan findes mere end 10 og i et andet lidt færre.
Projektets valg om at fokusere på unge mænd frem for kvinder skyldes, at unge mænd, ifølge statistikkerne, er mere kriminalitetstruede end unge kvinder og klarer sig langt dårligere i uddannelsessystemet. Erfaringen fra pilotprojektet viser desuden, at der kan opnås en positiv synergieffekt ved at fokusere på ét køn, idet de unge mænd i projektet kender hinanden og har inspireret hinanden til at blive del af mentorprojektet. Med begrænsede ressourcer har det været nødvendigt at foretage en afgrænsning.
I aldersgruppen af unge mænd mellem 16 og 25 år er der en forventning om, at et flertal af de 40 deltagere vil have anden etnisk baggrund end dansk. Ifølge tal fra UUV Køge ved pilotprojektets opstart havde et flertal af de unge, der havde afbrudt deres uddannelse i Hastrupparken, anden etnisk baggrund end dansk. Dette mønster ses tydelig afspejlet i pilotprojektet, hvor alle 13 deltagere har anden etnisk oprindelse end dansk. Etnicitet er dog ikke afgørende for, hvorvidt de unge kan deltage i projektet. På baggrund af de gode erfaringer fra pilotprojektet forventes det, at mentorprojektet vil give minimum 30 af de 40 unge deltagere den ekstra støtte i deres daglige liv, der skal til for, at de bliver motiveret til at påbegynde en uddannelse og bliver fastholdt i denne.

[/tabcontent]

[tabcontent]

Mål på brugerniveau

  • Virkning på kort sigt:
    Indenfor det første år skal 40 unge motiveres til at indgå i projektet. De skal

enten være frafaldstruede, have afbrudt en uddannelse indenfor det seneste år, være på offentlig forsørgelse og/eller være kriminalitetstruede. De unge skal opleve, at mentorerne er relevante i deres ungdomsliv og kan hjælpe dem med afklaring, sparring og løsninger på de udfordringer, de står overfor. De unge skal opleve, at mentorerne er synlige og tilgængelige i boligområdet. Til afdækning heraf vil der efter det første år foretages fokusgruppeinterview med de unge i hvert af de 4 boligområder.

Virkning på mellemlang sigt:

  • Minimum 30 ud af de 40 unge i mentorprojektet er i gang med uddannelse eller job når mentorprojektet udløber i april 2017. Desuden skal de 30 unge opleve, at projektet har gjort en afgørende forskel i deres liv, og at de har fået større tro på egne evner. Center for Boligsocial Udvikling vil om muligt foretage en effektmåling af projektet. De unge fra mentorprojektet fungerer som rollemodeller for andre unge i boligområdet og forebygger, at flere unge tiltrækkes af det kriminelle miljø og/eller en negativ livsstil.
  • Virkning på lang sigt:
    De unge får færdiggjort en uddannelse og bliver selvforsørgende. De unge har ikke berøring med kriminalitet og kan begå sig i samfundet og kan hjælpe andre unge ud fra deres egne erfaringer. Ved at virke som positive rollemodeller for de mindre unge i boligområderne er de med til at bryde fødekæden til de kriminelle miljøer. Desuden vil projektet resultere i øget tryghed i boligområderne og i et større perspektiv medvirke til at styrke sammenhængskræften i det danske samfund ved, at de unge fungerer som aktive medborgere.

[/tabcontent]

[tabcontent]

Metode, løbende opfølgning og evaluering

Mentorprojektet forankres som et projekt under Det Boligsociale Fællessekretariat og en boligsocial projektleder tilknyttes som tovholder for projektet. Det er tovholderen, som sammen med mentorerne, har ansvar for at sikre progressionen i projektet herunder, at de opstillede mål i mentorprojektet opnås.

Tovholderen sikrer fremdriften i projektet ved løbende at afholde fællesmøder med mentorerne fra de fire boligområder. På disse møder aflægger mentorerne status på udviklingen i deres boligområde og sparer med hinanden og tovholder omkring, hvordan de løser eventuelle problemstillinger med de unge, der indgår i mentorprojektet.
De enkelte mentorer arbejder ud fra en fælles metode, herunder nogle fælles arbejdsredskaber. Den fælles metode opbygges over en række metodegange som afholdes for alle mentorer i opstart af mentorprojektet. Dette gør det lettere for mentorerne såvel som tovholderen at evaluere udviklingen og sikre, at projektet har den tilstræbte effekt.

Der er på forhånd indgået en samarbejdsaftale med Center for Boligsocial Udvikling om, at de indgår i mentorprojektet med løbende sparring og at de gerne vil indgå i en følgegruppe for projektet og at de evt. bidrager med en afsluttende effektmåling. Det Boligsociale Fællessekretariat vil indenfor det første år foretage et fokusgruppeinterview med de unge i hver af de 4 boligområder, evt. med assistance fra studerende på RUC.

[/tabcontent]

[tabcontent]

Organisation og forankring

Det boligsociale Fællessekretariat i Køge vil have det overordnede ledelsesansvar i mentorprojektet.  Det er målsætningen at inddrage Køge Kommune som tæt samarbejdspartner i projektet. Ungdoms- og uddannelsesvejledningen, SSP, og Job- og Ungecenteret er meget relevante samarbejdspartnere for projektet. Ungecenteret og UUV kan bidrage til projektet med viden om målgruppen, lovgivning på området og forestå den konkrete uddannelsesvejledning og bistå med relevante kommunale tilbud til de unge. Pilotprojektet viser desuden, at et tæt samarbejde mellem mentor og den lokale SSP medarbejder kan være frugtbart og til gavn for de unge i målgruppen, og vi ønsker i projektet at styrke samarbejdet med SSP.

For at etablere et samarbejde med de relevante kommunale aktører vil mentorgruppen i opstarten af projektet afholde møder med samarbejdspartnerne med henblik på at diskutere, hvorvidt der kan eller skal etableres et mere formaliseret samarbejde.

For at fremme og sikre koordinationen og samarbejdet imellem Køge Kommune, Boligselskaberne, politi og andre aktører i og omkring de udsatte boligområder er der nedsat et tværgående politisk koordinationsforum. I det politiske koordinationsforum sidder fire repræsentanter fra Køge Byråd, formændene for afdelingsbestyrelserne fra de fire boligområder, der indgår i den boligsociale helhedsplan i Køge, samt vicepolitiinspektøren for Køge Lokalpoliti, Midt- og Vestsjællands politi. Dette forum har ansvaret for at sikre den overordnede koordination imellem de forskellige indsatser og projekter. For at sikre sammenhæng mellem koordineringen på det politiske niveau og de enkelte projekter, er der etableret en administrativ koordinationsgruppe med embedsmænd fra Køge Kommune, Politiet og Boligselskaberne. Den operationelle koordinationsgruppe skal sikre, at drøftelserne i det politiske koordinationsforums bliver bragt videre i relevante fora og sikre forankringen af relevante projekter.

Forankring af mentorprojektet Unge Mænd med Mål vil indgå som en naturlig del af de generelle drøftelser af projekterne i den boligsociale helhedsplan både i det politiske koordinationsforum og i den administrative koordinationsgruppe. Vi ønsker med mentorprojektet at dokumentere og synliggøre effekten af en fremskudt mentorindsats for de udsatte unge drenge i Køge Kommune. Hvis projektet kan fremvise synlige positive resultater med en ny metode overfor en gruppe unge, der ellers er svære at nå i det etablerede system, er det vores formodning, at det vil styrke mulighederne for fremadrettet forankring i Køge.

[/tabcontent]

[/wptabsy]

%d bloggers like this: