Posted by on 3. april 2018

Opstartsmøde for kunstprojektet “Her hvor jeg bor”, gik over al forventning. En lokal lommepengejobber havde gjort et stort stykke arbejde ud af at rekruttere piger fra Søparken og pigerne var fulde af ideer og begejstring i forhold til at gå i gang. Ca. 15 piger kom for at drøfte med kunstnere, Køge Billedskole og klubkoordinator John Khan samt medarbejdere fra helhedsplanen, hvordan de kan udforme deres ideer.

Pigerne kommer regelmæssigt i Søparkens Onsdagsklub, som nu skal til at være mere indholdsorienteret. Kunstprojektet skal også udfoldes for drenge og blandede grupper, men medarbejderne i helhedsplanen har valgt at starte med pigerne, som altså også kom  med en rigtig god dynamik.
Gruppen har besøgt KØS, Museum for kunst i det offentlige rum og det var rigtig spændende. Om opstarten siger Kit Kjærby, leder af Køge Billedskole og Mohammed Ibrahim fra den boligsociale helhedsplan

Kit Kjærbye: “Pigerne spiller en central rolle i projektet, de skal udvikle deres egne visuelle udtryk. Pigernes positive fortællinger fra boligområdet bidrager til samtaler og et fællesskab, hvor kunsten er accelerator og med til at skabe nye mødesteder i Søparken”

Her hvor jeg bor er et projekt, der kører gennem 3 år med midler fra Statens Kunstfond og Køge Kommune og involverer børn og unge fra Søparken og Hastrupparken gennem samarbejde med daginstitutioner, skole og SFO. Målet er at give de unge adgang til billedkunstkompetencer og kunstformidling, hvormed de i højere grad vil kunne udtrykke sig og inspireres. Alt sammen noget, der højner selvtillid og muligheder i livet.

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*


%d bloggers like this: