Posted by on 29. juni 2017

Run Koege Run drenge var den 20. maj med til den årlige Business Award. Award showet markerer afslutningen på det officielle forløb i Mind Your Own Business.

Dagen er en hyldest til de mange drenge, som gennem otte måneder har arbejdet hårdt for at komme i mål med deres mikrovirksomhed.

Awardet blev afholdt på The Boston Consulting Group i hjertet af København. På dagen blev drengen hædret for deres indsats og fejret med en prisuddeling. Uddelingen af priserne skete på baggrund af bedømmelser fra en ekstern dommerkomité, bestående af erhvervsfolk og markante profiler.

Run Koege Run gik hjem med prisen for Økonomisk Vækstpotentiale. Dommernes begrundelse af prisen lød således:

I år går prisen for økonomisk vækstpotentiale til en mikrovirksomhed med en gennemtænkt forretningsidé, som er koblet flot sammen med en social indsats, der adresserer en vigtig problemstilling.

Drengene har på fornemmeste vis formået at sætte lokale netværk i spil, og været gode til at kommunikere og sælge deres idé. Det økonomiske vækstpotentiale bliver derfor også stort, når drengene modtager så fin opbakning og støtte fra de lokale myndigheder og erhvervslivet.

Iværksætteri handler ikke altid om at opfinde den dybe tallerken, men at man kan se produktet, der er lige for næsen en. Det er genialt at drengene har set et lokalt behov.

Med deres produkt er det lykkedes dem at skabe en bæredygtig platform for at markedsføre deres lokalområde, og med gode muligheder for at skabe noget endnu større i fremtiden.

 Stort tillykke til Run Køge Run!

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*


%d bloggers like this: