ellemarken

Ellemarken ligger tæt på Køge centrum. Der er 1.110 lejemål fordelt på 11 blokke, som administreres af DAB. Byggeriet blev opført i 1965, men i 1999 – 2002 gennemgik Ellemarken en omfattende renovering. I alt bor der 2.150 beboere i Ellemarken. I boligområdets umiddelbare nærhed ligger der skole, SFO, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Desuden er Køge Gymnasium og VUC naboer til boligområdet.

Ellemarken har to beboerhuse – ‘Ellehuset’ og ‘Parkvej 120’.
Ellehuset indeholder ejendomskontor, en stor sal, der bl.a. kan lejes til fester, samt to køkkener, og nogle lokaler til beboeraktiviteter.
I Parkvej 120 holder Ellemarkens Afdelingsbestyrelse og Helhedsplanen til og herudover findes to mødelokaler samt et køkken.  Beboerne i Ellemarken har mulighed for gratis at låne lokaler i begge beboerhuse, hvis de vil igangsætte en aktivitet i boligområdet.

Eksempler på nuværende aktiviteter i de to beboerhuse:

  • Morgenmadscafe i Ellehuset – torsdag kl 9.00-10.30
  • Nethoot – IT i Ellemarken i Ellehuset – onsdag kl .10.30 – 13.00
  • Danskundervisning målrettet tosprogede i Parkvej 120 – mandag kl. 9.00 – 12.00 og onsdag kl. 16.00 – 19.00
  • Nada cafe i Parkvej 120 – onsdag fra kl. 17.00
  • Økonomirådgivning i Parkvej 120 – torsdag kl. 13.00 -16.00
  • motionscykling fra Parkvej 120 – mandag kl. 10.00

Du kan få et overblik over mange af Ellemarkens foreninger her

Helhedsplanen har kontor i Parkvej 120 og alle er velkomne til at kigge forbi til en snak og få hjælp til at opstarte en ny aktivitet.
Man kan også skrive eller ringe til Boligsocial Koordinator Maja Munch Nielsen på: mmn@bosj.dk/21432544

%d bloggers like this: